Huáscar
From Wikipedia, the free encyclopedia
Huáscar Inca (Quechua: Waskar Inka, navnets oprindelse uklar, muligvis fra fødestedet Huascarpata; født omkring 1493, død 1533) var Sapa Inka i Inkariget (Tawantinsuyu) fra 1527 til 1532, hvor han overtog tronen efter sin far, Huayna Capac og broderen Ninan Cuyochi, der begge døde af kopper, mens Huáscar førte krig nær Quito i det nuværende Ecuador.[1]:112,117-119
Huáscar | |
---|---|
Datidig tegning af Huáscar, den 13. Sapa Inka | |
Sapa Inka (13.) af Cusco Tawantinsuyu | |
Regerede | 1527–1532 |
Forgænger |
Ninan Cuyochi (få dage, om overhovedet) Huayna Capac |
Efterfølger | Atahualpa |
Ægtefælle | Chucuy Huypa |
Far | Huayna Capac |
Mor | Araua Ocllo |
Født |
omkring 1493 Huascarpata |
Død |
1533 Cusco |
De konkrete omstændigheder i forbindelse med Huáscars overtagelse af positionen som Sapa Inka er ikke helt klare. Der findes ingen skriftlige kilder skrevet af inkaerne selv (da disse ikke besad et kendt skriftsprog) og viden om begivenhederne er således baseret på, hvad de spanske kolonister nedskrev. De spanske kilder er præget af, at Inkariget på daværende tidspunkt var splittet, og at de mest detaljerede beretninger om Huáscar er baseret på mundtlige overleveringer fra Huáscars modstandere. En af de bedre kilder er spanieren Gamboas værk "Inkaernes historie",[2] der blev nedskrevet omkring 1572.
Baseret på bl.a. Gamboas beskrivelse menes at vide, at Huáscar blev født omkring 1500 som søn af Huayna Capac. Gamboa anfører i sit værk, at Huáscar døde som 40-årig i 1533, hvorfor han ifølge Gamboa må være født omkring 1493.