Højesteret (USA)
den højeste domstol i USA / From Wikipedia, the free encyclopedia
USA's højesteret (Supreme Court of the United States, forkortet SCOTUS) er den højeste domstol i USA's føderale retsvæsen. Den er den endelige appelinstans for alle sager afgjort af de amerikanske føderale domstole og i sager afgjort af de enkelte delstaters statsdomstole i sager, der involverer den føderale lovgivning. Højesteret i USA fungerer også som førsteinstans i sager, der vedrører ambassadører, konsuler, og sager, hvori en stat er part.[3] Højesteret har ligeledes adgang til at vurdere, om en delstats lov eller retsakt strider mod USA's forfatning, og om et præsidentielt dekret strider mod lov eller forfatning.[4]
Højesteret (USA) | |
---|---|
Indgang til USA's højesteret i Washington D.C. | |
Forkortelse | SCOTUS |
Grundlæggelse | 1789 |
Beliggenhed | Washington D.C. |
Antal medlemmer | 9 |
Højesteretspræsident | John Roberts |
Eksterne henvisninger | |
Beskrevet i | New International Encyclopedia[1], Collier's New Encyclopedia, 1921[2] |
Hjemmeside | Højesteret (USA)'s hjemmeside |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
- For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Den amerikanske højesteret blev nedsat med artikel 3 i USA's forfatning. Den nærmere regulering af højesteretten blev fastsat af den første amerikanske kongres ved "Judiciary Act of 1789", der siden er ændret flere gange. Højesteret består af højesteretspræsidenten og otte andre højesteretsdommere. Alle dommere udpeges for en livsvarig embedsperiode og kan alene fratræde frivilligt, ved død eller ved en rigsretssag.[5] Når der opstår en ledig stilling, udpeger præsidenten med råd og samtykke fra Senatet en ny dommer. Hver dommer har en enkelt stemme til at afgøre de sager, der forelægges højesteret.
Domstolen har sæde i USA's hovedstad, Washington D.C.
I 2023 fik domstolen sit første etiske kodeks, efter kritik af visse højesteretsdommere havde modtaget gaver og rejser.[6]