Prostatakræft
Prostatacancer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Prostatakræft er en kræftsygdom i blærehalskirtlen. Blærehalskirtlen er en del af de mandlige kønsorganer, og prostatakræft rammer derfor kun mænd. Hyppigheden af prostatakræft varierer betydeligt mellem forskellige dele af verden med lavest forekomst i Sydøstasien og højest forekomst i Europa og Nordamerika. Dette kan muligvis skyldes større opmærksomhed på sygdommen i sidstnævnte områder. I Danmark rammes årligt ca. 4500 mænd af sygdommen, hvilket gør den til den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Forekomsten har været jævnt stigende over de sidste 50 år. Sygdommen er sjælden blandt mænd under 50 år. Prostatakræft er en langsomt voksende kræftform, der langt oftest er af typen adenokarcinom. Typisk er et af de første symptomer vandladningsbesvær. Sygdommen diagnosticeres ved udtagelsen af en biopsi, der viser maligne forandringer af cellerne i blærehalskirtlen. Behandlingen består af enten kirurgi, strålebehandling, hormonbehandling eller kemoterapi. Da sygdommen dels er meget langsomt voksende og dels oftest rammer gamle mænd, kan der også anlægges en mere konservativ behandlingsstrategi. Her ser man sygdommen an med regelmæssige kontroller og begynder først behandling, hvis der er hurtig udvikling i sygdommen. Prognosen for prostatakræft er meget afhængig af størrelsen af den primære tumors størrelse og udvikling på tidspunktet for diagnosen, ligesom patientens alder er af væsentlig betydning.[1]
Prostatakræft Klassifikation | |
---|---|
Farvet snit gennem en halv prostata, hvor tumoren kan ses som tættere væv placeret til venstre i billedet. | |
Information | |
Navn | Prostatakræft |
Medicinsk fagområde |
urologi, onkologi |
Genetisk association | KLK3, RNASEL, GLI2, FSHR, TERT, MLPH, ANXA13, BIK, HAPLN1, CTBP2, EVC, FGF10, TNC, ITGA6, ABLIM1, MSMB, PKHD1, PTGFRN, SLC22A3, HNF1B, RBM10, CTDSPL, PDLIM5, LMTK2, CEP152, TNRC6B, EHBP1, UPF2, CNNM3, LRP1B, CCHCR1, ACOXL, BAIAP2L1, TTC7A, THADA, KIF13A, EBF2, TSEN2, SPATA16, FOXP4, ZNF280B, TMTC2, DNAH12, JAZF1, ZBTB38, EPHA10, RNASE9, ANK2, C9orf3 |
SKS | DC61 |
ICD-10 | C61 |
ICD-9 | 185185 |
OMIM |
176807, 300147, 300704, 601518, 602759, 608656, 608658, 609299, 609558, 610321, 610997, 611100, 611868, 611928, 611955, 611958, 611959 |
DiseasesDB | 10780 |
MedlinePlus | 000380 |
ICD-9-CM | 185 |
Patientplus | prostate-cancer-pro |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |