Secessio plebis
From Wikipedia, the free encyclopedia
Secessio plebis var en uformel magtudøvelse af plebejerne i den romerske republik, en slags strejke. Under en secessio plebis ville plebejerne ganske enkelt forlade byen i stort tal og overlade al drift til patricierne (adelen). Af den grund betød en secessio at alle butikker og virksomheder blev lukket, og bydriften ophørte. Det var et vigtigt våben under stænderkampene, hvor plebejerne kæmpede om at få de samme politiske rettigheder som patricierne. Da plebejerne udgjorde majoriteten af bybefolkningen og stod for al produktion, måtte patricierne give efter.
Andre opslag hvori 'secessio' indgår
Man er usikker på hvor mange secessio der var. Cary & Scullard hævder fem mellem 494 og 287 f.Kr.[1]