Spiritualitet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges som betegnelse for det at leve et åndeligt liv.[1] I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer, som ikke er eller behøver være forbundet med religion.
Man har kendt til spirituelle praksiser og teorier siden oldtiden. De seneste årtier har spiritualitet fået en stor udbredelse i Vesten, og der findes i dag både religiøse, alternative, ateistiske, psykologiske og videnskabelige tilgange til spiritualitet. I dag er spiritualitet blevet mainstream i den vestlige kultur, og nogle af de mest udbredte tilgange er meditation og mindfulness, der ofte bruges til velvære og stressreduktion[2][3][4][5]. Forskning fra Syddansk Universitet viser, at 82 procent af den danske befolkning har stærke åndelige behov[6].
Nogle udenforstående forveksler fejlagtigt begrebet `spiritualitet` med New Age, som var en diffus nyreligiøs bevægelse i det 20. århundrede defineret ved en astrologisk tro på, at menneskeheden vat på vej ind i vandmandens tidsalder[7]. Spiritualitet er imidlertid langt mere mangfoldig end at blive associeret med en astrologisk tro, og den omfatter en bred vifte af perspektiver og praksisser, der kan udforske meditation, mindfulness, yoga, tro, bøn, mystik, myter, indre tilstande, sjælerejser og spiritualitet fra hele verden[8][9][10][11]. En stor del af de tilgange, der får mærkatet “New Age” i medierne og offentligheden, har ikke noget med New Age at gøre, men kan være moderne dybdepsykologi og filosof eller spirituelle praksisser, som har eksisteret i årtusinder og stammer fra forskellige kulturelle og religiøse traditioner[12][13][14][15][16][17].