Wimbledon-mesterskabet i herredouble
Wikimedia liste / From Wikipedia, the free encyclopedia
Wimbledon-mesterskabet i herredouble er en tennisturnering, som er blevet afviklet som en del af Wimbledon-mesterskaberne siden 1884. Turneringen spilles (hovedsageligt) udendørs på græsbaner[1] i All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC) i London-forstaden Wimbledon i Storbritannien.[2][3] Wimbledon-mesterskaberne spilles i den sidste uge af juni og den første uge af juli og har siden 1987 kronologisk set været den tredje grand slam-turnering i kalenderåret.[2] Turneringen blev ikke spillet fra 1915 til 1918 på grund af første verdenskrig og i perioden 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[4] I 2020 blev mesterskabet aflyst på grund af COVID-19-pandemien.
Wimbledon-mesterskabet i herredouble | |
---|---|
Brødrene Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange i perioden fra 1897 til 1905. | |
Arrangement | |
Grundlagt | 1884 |
Arrangør |
The All England Lawn Tennis & Croquet Club Lawn Tennis Association |
Spillested | The All England Lawn Tennis & Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Præmiesum | £ 2.582.000 (2023) |
ATP Tour | |
Kategori | Grand slam |
Deltagerfelt | 64D |
Reglerne for herredoublemesterskabet har gennem tiden undergået forskellige ændringer. Fra 1886 til 1921 var de forsvarende mestre direkte kvalificeret til mesterskabskampen (den såkaldte "udfordringsrunde") i det følgende års turnering, mens de øvrige deltagere spillede i "all comers-turneringen" om retten til at udfordre de forsvarende mestre i udfordringsrunden. I otte tilfælde stillede de forsvarende mestre ikke op det følgende år, hvorfor titlen i disse tilfælde blev vundet af vinderne af all comers-turneringen. Dette format blev afskaffet i forbindelse med Wimbledon-mesterskaberne i 1922, og siden da har de forsvarende herredoublemestre deltaget i turneringen på lige fod med de andre deltagere.[5]
Alle kampe er siden det første mesterskab blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i følgende mesterskaber, hvor de nævnte kampe blev reduceret til bedst af tre sæt for at indhente forsinkelser i programmet forårsaget af regnvejr:[6]
- 1982: Alle kampe, bortset fra to kampe i første runde og de to semifinaler.
- 1987: Alle kampe i første og anden runde.
- 1991, 1997 og 1998: Alle kampe i første, anden og tredje runde.
- 2004: Alle kampe indtil semifinalerne.
- 2011: Alle kampe i første runde.
- 2016: Alle kampe i første og anden runde.
Sættene har siden det første mesterskab skullet vindes med mindst to overskydende partier, og dette format eksisterede helt frem til og med 1970.[5] I 1971 indførtes tiebreak ved stillingen 8-8 i de fire første sæt, og i 1979 blev tiebreak-afgørelsen i disse sæt rykket til stillingen 6-6.[5][7][8] I 2019 indførtes tiebreak ved stillingen 12-12 i femte sæt. I 2022 blev tiebreak-afgørelsen i femte sæt flyttet til stillingen 6-6, dog med den modifikation, at der blev spillet en tiebreak til 10 point. I 2023 blev kampformatet ændret fra bedst af fem sæt til bedst af tre sæt, stadig med tiebreak til 10 point i afgørende sæt.[9]
Fra 1913 til 1924 anerkendte International Lawn Tennis Federation Wimbledon-mesterskabet som officielt VM i tennis på græsbane. Derefter blev VM-titlen officielt afskaffet, så siden 1925 har mesterskabet haft status af "major championship", som senere blev kaldt grand slam-turnering.
Mesterskabet var til og med 1967 forbeholdt amatører, men siden 1968 har det også være åbent for professionelle spillere.