13. etape af Tour de France 2023 var en 137,8 km lang bjergetape med en samlet stigning på 2.410 m. Den blev kørt 14. juli 2023 med start i Châtillon-sur-Chalaronne og mål på Grand Colombier.
Det var kun anden gang i løbets historie at en etape sluttede på toppen af Grand Colombier. Første gang var 15. etape af Tour de France 2020. Den gang kørte rytterne 174,5 km rundt ved Col du Grand Colombier i Jurabjergene, inden Tadej Pogačar kunne lade sig hylde som vinder. I 2023 var den samlede distance kortere, og der var meget mere kørsel på fladt terræn inden den
17,4 kilometer lange finalestigning med en stigningsprocent på 7,1 i gennemsnit. De første 12 km har 7,1 km med 8,4% og 3,4 km med 9,2%. De sidste fem kilometer mod mål var lette i forhold til det første stykke.[1][2][3]