Alexander Nevskij (film)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Aleksander Nevskij (russisk: Алекса́ндр Не́вский) er en sovjetisk historisk dramafilm fra 1938 instrueret af Sergej Eisenstein.[1]
For andre betydninger, se Aleksandr Nevskij (flertydig)
Alexander Nevskij | |
---|---|
Overblik | |
Genre |
Dramafilm, historisk film, middelalderfilm, biografisk film, storfilm |
Instrueret af |
Dmitrij Vasiljev, Sergej Eisenstein |
Manuskript af |
Pjotr Pavlenko, Sergej Eisenstein |
Medvirkende |
Nikolay Okhlopkov, Andrei Abrikosov, Sergei Blinnikov, Aleksandra Sergeevna Danilova, Vladimir Ershov, Valentina Ivashova, Varvara Massalitinova, Vasily Novikov, Dmitry Orlov, Naum Rogozhin med flere |
Fotografering | Eduard Tisse |
Klip |
Esfir Veniaminovna Tobak, Sergej Eisenstein |
Musik af | Sergej Prokofjev |
Distributør |
Goskino, Netflix |
Udgivelsesdato | 25. november 1938 |
Censur | Tilladt for alle |
Længde | 112 min. |
Oprindelsesland | Sovjetunionen |
Sprog | Russisk |
Links | |
på IMDb | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Filmen handler om Den Tyske Ordens invasion af Novgorod i 1200-tallet og ordenens nederlag til den russiske fyrste Aleksandr Nevskij (1220–1263).
Eisenstein skabte filmen i et samarbejde med instruktøren Dmitrij Vasiljev, og manuskriptet blev skrevet i samarbejde med Pjotr Pavlenko; begge var blevet tilknyttet projektet for at sikre, at Eisensteins film ikke bevægede sig mod "formalisme" og for at sikre, at filmen kunne blive optaget indenfor rimelig tid. Filmen er produceret af Goskino ved hjælp af Mosfilms produktionsenhed med Nikolaj Tjerkasov i hovedrollen og filmmusik komponeret af Sergej Prokofjev. Aleksandr Nevskij var den første og den mest populære af Eisensteins tre tonefilm. Eisenstein, Pavlenko, Tjerkaso og Andrej Abrikosov modtog alle Stalinprisen i 1941 for deres arbejde med filmen.
Filmen blev i 1978 af det italienske mediehus Arnoldo Mondadori Editore optaget på mediehusets liste over verdens 100 bedste film.[2] Mediet Russia Beyond har optaget filmen på listen over de ti bedste russiske krigsfilm.[3]
Filmen havde dansk biografpremiere den 3. oktober 1977 i biografen Vester Vov Vov.[4]