Andøya
From Wikipedia, the free encyclopedia
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10. største ø med et areal på 489 km² beliggende i Nordland fylke. Den har et af landets største mosearealer (263 km²) og er velkendt for sine multebær. Mosearealerne udnyttes også til omfattende produktion af tørv. Foruden de flade og stort set sammenhængende mosearealer, består Andøya også af bratte bjergpartier, som når op til 700 meters højde. Højeste punkt på øen er Kvasstinden på 705 moh.
Andøya | |
---|---|
Fra Andøya set mod Nordmela i nordvest | |
Geografi | |
Koordinater | 69°9′N 15°54′Ø |
Areal | 489 km² |
Højeste punkt | Kvasstinden (705 m) |
Administration | |
Land | Norge |
Fylke | Vesterålen, Nordland |
Selve navnet Andøya kommer fra Omd, som var øens navn i jernalder og vikingetid. Omd er omtalt i Snorre Sturlasons kongesagaer, både i Ynglingesagaen og i sagaen om Olav Tryggvason. Senere gik man over til navnet Andarøy. [1]
Beboerne på Andøya har via Andøybroen færgefri vejforbindelse både til fastlandet og til de øvrige øer i Vesterålen. I sommertiden er det også muligt at tage en bilfærge videre til naboøen Senja i Troms fylke.
Andøya begrænses mod øst af den åbne og brede Andfjorden. Mod sydøst er Andøya skilt fra Hinnøya ved Risøysundet, som i sin nordlige del er meget lavvandet. Mod sydvest skiller Gavlfjorden Andøya fra Langøya.