Ballum
fællesnavn for 7 landsbyer ved Vadehavet / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ballum er et område og et samfund bestående af de syv Ballum-landsbyer Rejsby Ballum, Buntje Ballum, Bådsbøl Ballum, Nørrehus Ballum, Husum Ballum, Østerende Ballum og Vesterende Ballum, med i alt ca. 800 indbyggere, i den vestlige del af Sønderjylland, beliggende i Ballum Sogn, og i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark. Nabobyerne er Skast, Hjerpsted og Randerup.
- For alternative betydninger, se Ballum (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ballum)
I Ballum Sogn var der i følge Danmarks Statistik pr. 1. jan. 2007 618 indbyggere. I 2021 er dette folketal faldet til 492 indbyggere.[1]
Alle Ballum-landsbyerne ligger beskyttet mod stormfloder på Hjerpsted Bakkeø, tæt på hinanden ved eller nær kysten mod Vadehavet ud for Rømø. Der er mange gamle stråtækte huse og firelængede gårde, hvoraf flere kan dateres helt tilbage til 1600 tallet. Hovederhvervet har været landbruget, hvor man ved de kystnære bebyggelser her kunnet supplere indkomsten ved fiskeri i Vadehavet. Ballum« (afledt af »forhøjning«) indgår i navnet. Her ligger flere fine gårde. Vejen sydover fører igennem Vesterende Ballum, som har en romansk kirke samt et fredet tinghus fra 1788, siden brugt som skole og missionshus. Så følger Bådsbøl-Ballum, hvorfra der tidligere var færgeoverfart til Havneby på Rømø, Buntje-Ballum, Nørrehus-Ballum og endelig Rejsby-Ballum.