Den flyvende hollænder (opera)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den flyvende hollænder (Der fliegende Holländer) er en opera med musik og libretto af Richard Wagner.
- For alternative betydninger, se Den flyvende hollænder (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Den flyvende hollænder)
Wagner hævdede i sin 1870 selvbiografi Mein Leben, at han var inspireret til "Der fliegende Holländer" efter en stormfuld overfart fra Riga til London i juli og august 1839, men i sin selvbiografiske skitse fra 1843 erkendte Wagner, at han havde taget historien fra Heinrich Heines genfortælling af legenden i hans 1834 satiriske roman Aus den Memoiren des Herrn von Schnabelewopski.[1]
Operaens centrale tema er forløsning via kærlighed, som Wagner vender tilbage i de fleste af sine senere operaer.
Wagner dirigerede selv premieren på Semperoper i Dresden i 1843. Der fliegende Holländer fik dansk premiere på Det Kongelige Teater den 7. september 1884. Den Jyske Opera satte operaen op i 2008 med Giordano Bellincampi som dirigent og Peter Langdal som instruktør.[2]
Værket viser tidlige forsøg på operastilarter, som skulle komme til at kendetegne hans musikdramaer. I Der fliegende Holländer anvender Wagner en række ledemotiver, bestemte melodier, i forbindelse med forskellige personer og temaer. De indgår alle i ouverturen, der begynder med et velkendt hav- og stormmotiv, som udvikler sig til hollænderens og Sentas motiver.
Wagner ønskede Der fliegende Holländer opført uden pause – et eksempel på hans bestræbelser på at bryde med traditionen. Mens nogle operahuse stadig følger hans anvisning, er operaen oftest i tre akter.