Efterslægtstavle
From Wikipedia, the free encyclopedia
En efterslægtstavle eller et stamtræ er en oversigt over en persons eller et ægtepars efterkommere frem til nutiden. Den person, som danner grundlaget for efterslægtstavlen kaldes stamfaderen[1].
I efterslægtstavlen medtages alle efterkommere, også de der er født uden for ægteskab. Adoptivbørn medtages både i de biologiske forældres tavle og i adoptivforældrenes tavle.
I modsætning til anetavlen, medtages i efterslægstavlen alle personer der er i slægt med stamfaderen.
En stamtavle er i genealogien en efterslægtstavle visende alle, der er født med et givet slægtsnavn i henhold til den gældende navnelov[2]. Den medtager kun efterkommere af mandsled (såkaldt agnatisk descendens). Døtre medtages, men ikke deres børn. Hvis en mand ikke efterlader sig sønner, erklæres hans slægtslinje for uddød, hvilket kan betyde, at man kan stamme fra en uddød slægt, hvis man stammer fra kvindelinjen.
Endelig er der legatstamtavlen. På denne optages alle, der opfylder betingelser for at modtage et bestemt legat, fx at de er født i ægteskab og er direkte efterkommere af legatstifterne.