Fu Haos grav
From Wikipedia, the free encyclopedia
Fu Haos grav (forenklet kinesisk: 妇好墓; traditionelt kinesisk: 婦好墓; pinyin: Fù Hǎo Mù) er et arkæologisk udgravningsområde ved Yin Xu, ruinerne af Yin, den gamle hovedstad i Shang-dynastiet, i den nutidige by Anyang i provinsen Henan, Kina. Området blev opdaget i 1976 af Zheng Zhenxiang og blev identificeret som det sidste hvilested for dronning og general Fu Hao, der døde omkring 1200 f.Kr.. Hun var en af kong Wu Dings mange koner.[1]
Det er til dato den eneste kongelige grav fra Shang-dynastiet, der er fundet uskadt med sit oprindelige indhold og udgravet af arkæologer. Udgravningen blev udført af Anyang-holdet fra Arkæologisk Institut på det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab, og efter omfattende restaurering blev graven åbnet for offentligheden i 1999.