Gammeldansk
sprog fra omkring 1100 til 1500 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Gammeldansk (forkortet glda.) eller middeldansk er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog. Normalt sættes perioden til fra cirka år 1100 hvor latinske bogstaver afløser runer til cirka år 1500.[1]
- Ikke at forveksle med Gammel Dansk.
Hurtige fakta Underklasse til, Land ...
Gammeldansk
Underklasse til | østnordiske sprog, dansk | |
---|---|---|
Land | Danmark | |
Kronologi | • urgermansk • urnordisk • olddansk | |
• nydansk | ||
Starttidspunkt | 1100 | |
Sluttidspunkt | 1525 | |
Har del | ældre middeldansk, yngre middeldansk |
Luk
Gammeldansk deles op i en ældre og en yngre del. Skellet sættes gerne ved ca. 1350. Sproget i den foregående periode kaldes olddansk. Perioden efter gammeldansk betegnes ældre nydansk.[2]
Hvor nordboernes sprog i vikingetiden ikke havde de store sproglige forskelle, er det i middelalderen, at danske skriftsprogsnormer begynder at skille sig ud fra de andre nordiske sprog.[3]
I den gammeldanske periode gennemløber dansk en mere rivende udvikling end på noget andet tidspunkt i sin historie.[4]