Kertjstrædet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kertjstrædet (russisk: Керченский пролив, ukrainsk: Керченська протока, krimtatarisk: Keriç boğazı) forbinder Sortehavet og Det Azovske Hav og adskiller Kertjhalvøen på Krim i vest fra Tamanhalvøen i den russiske Krasnodar kraj i øst. Strædet er 41 km langt og mellem 4 km og 15 km bredt og op til 18 m dybt.[1]
Der er bygget en bro, Kertjsbroen, over strædet, der forbinder Krim med Tamanhalvøen.
Den vigtigste havn på Krim er byen Kertj, der har givet navn til strædet, tidligere kendt som Krims Bosporus. Krasnodar krajs side af strædet består af Tamanbugten, der omgives af Tuzlaøen og den russisk-byggede 3,8 km lange dæmning mod syd og Tjusjka landtangen mod nord. Rusland har opført en større havn nær Taman, den vigtigste russiske by ved strædet, og havnen udbygges fortsat.