Kongeloven
Danmarks forfatning under enevælden / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.[1] Kongeloven er dateret den 14. november 1665 (men blev offentliggjort i 1709).[2] Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå på alteret under samtlige salvinger under enevælden.[3]
Kongeloven | |
---|---|
Dansk lovgivning | |
År: | 1665 |
Datoer | |
Vedtaget: | 14-11-1665 |
Stadfæstet: | 14-11-1665 |
Offentliggjort: | 1709 |
Status: Se artiklen | |
Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i 1709.[4]
Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongens suverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt.[5] Der er ikke paragraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler.[6] Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.[7]