Kosel
landsby og kommune ved Slien øst for Slesvig by / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kosel (på dansk findes også den ældre form Koslev) er en landsby og kommune beliggende ved foden af halvøen Svans syd for Slien i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersøen kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Kosel er sogneby i Kosel Sogn (Koslev Sogn). Sognet lå i dels i Risby Herred (≈senere Svans Adelige Distrikt) og dels i Hytten Herred (Slesvig), da området var dansk.
Kosel / Koslev | |
Sankt Laurentius Kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Rendsborg-Egernførde |
Amt | Slien-Østersø |
Borgmester | Hartmut Keinberger (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 30 km² |
Højde | 9 m |
Indbyggere | 1.370 (31/12/2018) |
- Tæthed | 46 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | RD |
Postnr. | 24354 |
Tlf.-forvalg | 04354 |
Koordinater | 54°30′26″N 09°45′24″Ø |
Hjemmeside | www.amt-schlei.de
|
Kommunen omfatter ved siden af Kosel by også Bonert (også Bonum, Bohnert) med Kelkjær (Kehlkahr) og Hylsen (Hülsen), Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk Eschelsmark), Lundsgaard (Lundshof), Mysunde (Missunde), Ornum og Vesby (Weseby) med Skylbæk (Schoolbek).
Der er flere søer og nore omkring Kosel såsom Kolsø, Bulsø og Langsø samt Ornum Nor og Mysunde Nor. Koslev Å (Koseler Au) og Pugdam Å (Pukdammer Au)[1] danner på en strækning kommunegrænsen til Gammelby.