Lillerød
by i Nordsjælland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Lillerød ligger i Nordsjælland og er hovedbyen i Allerød Kommune. Byen har 16.836 indbyggere (2023)[1] og kaldes ofte for Allerød, med reference til jernbanestationen og kommunen. Byen tilhører Region Hovedstaden.
Lillerød | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Hovedstaden |
Kommune | Allerød Kommune |
Sogn | Lillerød Sogn |
Demografi | |
Lillerød by | 16.836[1] (2023) |
Kommunen | 26.061[1] (2023) |
- Areal | 67,44 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.alleroed.dk |
Oversigtskort | |
Allerød Station hed oprindeligt Lillerød Station, men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at forhindre navneforvirring med nærliggende Hillerød Station ved meddelelser i højttalerne.
Stationsbyens gågade hedder M.D.Madsensvej.
I Lillerød ligger et egnsteater ved navn Mungo Park, opkaldt efter en opdagelsesrejsende. Tidligere husede byen teatergruppen Dr. Dante, der indledte sit virke her i marts 1979.
Byen har sin egen biograf, Allerød Bio, som er drevet af frivillig arbejdskraft (Allerød Bios Venner).
Lillerød er desuden kendt for sine Kampvogne forbudt skilte[kilde mangler], som skyldes, at byen ligger tæt på Sjælsmark og Høvelte kaserne.