Lyn
vejrfænomen / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk omkring 15.000 °C og helt op til 30.000 °C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem, og det er faktisk op til 5 gange så høje temperaturer, som der findes på Solens overflade.[1][2]
- For alternative betydninger, se Lyn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lyn)
Torden
En kort optagelse af et tordenbrag''
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Selve lynkanalen er fra 2–15 cm tyk og holdes på det lille tværsnit grundet det elektromagnetiske knibningsfænomen. Hele lynforløbet af et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. Strømstyrken varierer, og der er målt lyn med strømstyrke op til 200.000 ampere på det tidspunkt, hvor lynet springer.[2]
For at lynet kan springe, skal der være en spændingsforskel på ca. 200-1000 volt per millimeter højde. Et typisk lyn kan således være baseret på en spændingsforskel på op til flere hundrede millioner volt. Man har i dag ingen forklaring hvordan lyn starter - og videnskaben kan endnu ikke forklare, hvordan den store ladning som afledes via lynet, blev dannet og hvor den var.[3][1][4][5] Nogle lyn udsender store mængder gammastråling og/eller røntgenstråling.[6][7][8][9][10] Nogle tordenskyers lyn (lyn i den øvre atmosfære) sender elektroner og overraskende nok positroner ud i rummet.[11] Lyn i den øvre atmosfære laver også røde feer og mange andre fænomener. Lyn laver også radioaktive isotoper som fx kulstof-13, kulstof-14 og nitrogen-15.[12][13]
Både lyn og mindre udladninger i jordens atmosfære danner stoffer, fx OH og HO2, som renser luften.[14]