Nirvana
åndelige tilstand i buddhismen / From Wikipedia, the free encyclopedia
Nirvāṇa (sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.[1] Begrebet er ofte forbundet med hinduisme, jainisme og buddhisme og repræsenterer den ultimative tilstand af soteriologisk frigivelse, frigørelsen fra gentagen genfødsel i saṃsāra. [2][web 1][3]
- For alternative betydninger, se Nirvana (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nirvana)
I indiske religioner er nirvana synonymt med moksha og mukti.[5] Alle indiske religioner hævder, at det er en tilstand af perfekt stilhed, frihed, højeste lykke samt befrielse fra eller afslutning af samsara, den gentagne cyklus af fødsel, liv og død. [6] [7]
Buddhistiske og ikke-buddhistiske traditioner anvender imidlertid disse termer for "befrielse" forskelligt. I den buddhistiske sammenhæng refererer nirvana til realisering af ikke-selvstændighed og tomhed, der markerer afslutningen på genfødsel ved at stille ilden, der holder genfødselsprocessen i gang.[8] [9]
I hinduistisk filosofi betyder det foreningen med eller realiseringen af Atmans identitet med Brahman, afhængigt af den hinduistiske tradition. [10][11][12]
I jainismen er nirvana også det soteriologiske mål, der repræsenterer frigørelsen af en sjæl fra karmisk binding og samsara.[13]