Nordiske lege
From Wikipedia, the free encyclopedia
Nordiske lege (svensk: Nordiska spelen) var en serie på syv vintersportsarrangementer af ca. en uges varighed, der blev afholdt i Stockholm med ca. fire års mellemrum i perioden 1901-1926. Legene blev arrangeret af Sveriges centralförening för idrottens främjande – fra og med 1909 i samarbejde med Riksidrottsförbundet.
Nordiske lege | |
Lege | Periode |
---|---|
1901 | 9. - 17. februar 1901 |
1905 | [0]4. - 12. februar 1905[1] |
1909 | 6. - 14. februar 1909 |
1913 | [0]9. - 16. februar 1913[2] |
1917 | [0]10. - 18. februar 1917[3] |
1922 | [0]4. - 12. februar 1922[4] |
1926 | [0]6. - 14. februar 1926[5] |
De nordiske lege gav vinteridrætten et konkurrenceforum som svarede til sommeridrættens olympiske lege. Konkurrencerne i Stockholm var uden tvivl af "olympisk format" samtidig med at mange indslag, herunder også kulturelle indslag, understregede karakteren af svensk nationalfest. Selvom legenes bagmænd havde de olympiske lege som forbillede, havde de dog ingen ambitioner om at tilslutte sig den olympiske familie.
Legenes succes var en medvirkende årsag til at byen Stockholm blev tildelt de olympiske lege i 1912. De første fire olympiske lege var ikke blevet den succes, som Pierre de Coubertin havde håbet på, og da den Internationale Olympiske Komite diskuterede hvor legene i 1912 skulle afholdes, fremhævede baronen de nordiske lege som et forbillede. Stockholm fik sine olympiske lege, takket være at man i tre vinterlege havde demonstreret over for idrætsverdenen, at man kunne arrangere store internationale konkurrencer. "Solskinsolympiaden" blev da også en stor succes og bidrog til redningen af den olympiske bevægelses fremtid.
De nordiske lege i 1930 blev aflyst på grund af mangel på sne og is i Sverige, og det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for legenes fremtid. Periodiciteten var blevet brudt og vinteridrætternes internationale stævneprogram var efterhånden blevet tættere og tættere, så det var vanskeligt at få presset legene ind i programmet. Den brede idrætskultur med fest- og kulturindslag, som de nordiske lege byggede på, passede heller ikke så godt sammen med den mere og mere konkurrencefikserede idrætsverden.
I 1932 forsøgte Riksidrottsförbundet at genoplive legene, men en bestilt udredning vedrørende legenes fremtid løb ud i sandet. I 1941 gjorde forbundet endnu et forsøg på at genindføre legene, men initiativet faldt bl.a. på grund af manglende støtte fra den svenske regering, og på at man anså det for umuligt at afholde legene uden norske deltagere, og på det tidspunkt lå den norske idræt i ruiner på grund af den tyske besættelse af landet.