Norrønt
sprog udsprunget af urnordisk / From Wikipedia, the free encyclopedia
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca. 800-1350.
Norrønt | ||
---|---|---|
Talt i: | Norden, England, Wales, Isle of Man, Normandiet, Vinland, Volgas floddal | |
Talere i alt: | ukendt | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Germansk Nordisk Norrønt | |
Skriftsystem: | runer, latinsk-norrønt alfabet | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ingen | |
ISO 639-2: | non | |
ISO 639-3: | non |
En skelnen mellem noget vest- og østnordisk var dunkelt tilstede på de islandske sagaers tid - på oldislandsk forekommer både norrœnt mál sammen med dǫnsk tunga (islandsk: norrænt mál, dönsk tunga). Det gamle sprogfællesskab er et polemisk tema, men kan sammenlignes lidt med forståelsen af dialekter, som for eksempel jysk, med dets separate artikel og flere andre anmærkningsområder, der måske nok kan forstås af folk udenfor dialektgruppen. Der findes efter sigende kilder til at vidne om man kunne forstå hinanden mellem de forskellige dialektområder, eksempelvis i det angelsaksiske England.[kilde mangler]
Norrønt er det sprog, som de islandske sagaer og den Ældre og Yngre Edda er skrevet på, i 1300-tallet. Selv om norrønt i den lingvistiske klassificering er mere fortidigt end middelalderens gammeldansk og fornsvensk, så har sproget visse innovationer, som de østnordiske sprog ikke kender (som omlyd foran *z > r: ker "kar"). Der var heller ikke særligt store forskelle mellem dem og det sprog, som blev brugt i det skandinaviske område i vikingetiden. Derfor tales undertiden om ét nordisk sprog inden for den specifikke tidsramme, selv om der var visse dialektale forskelle. I Norge har det været vigtigt at skelne mellem norsk overfor dansk eller svensk, og norrønt er nu også gængs forstået som det fælles vestnordiske sprog, der ad åre skulle videreudvikle sig til norsk, færøsk, islandsk og de nu uddøde norn og norrønt grønlandsk.