Nøgenmodel
From Wikipedia, the free encyclopedia
En nøgenmodel poserer for fotografer, malere, skulptører eller andre kunstnere som led i deres kunstfremstilling.
Siden oldtiden har billedhuggere og andre kunstnere, der skulle gengive menneskekroppen, arbejdet efter levende model. Når det drejede sig om guder eller helte, måtte de bruge modeller med optimale skikkelser.
I det klassiske Grækenland, hvor legemsøvelser havde en fremtrædende rolle, hentede kunstnerne deres inspiration fra sportspladsen (gymnasiet), hvor de unge mænd trænede nøgne. Gymnos betyder nøgen.
Da kunsten i Renæssancen — efter middelalderens afstandtagen fra gengivelser af det nøgne menneske — genoptog den antikke tradition, var det et problem at skaffe nøgenmodeller.[kilde mangler] Nøgenmodeller er grundlag for Luca Signorellis freskoer (1499–1504) i Sankt Briziokapellet i domkirken i Orvieto.[1]
Den danske guldaldermaler Eckersbergs fandt modeller i Paris og Rom. Når mange nordiske kunstnere i første halvdel af 1800-tallet opholdt sig i årevis i Rom, var det også fordi de havde lettere adgang til modeller (se Albanerinde, samt citatet nedenfor).
Begrebet nøgenmodel skal ikke forveksles med en pornomodel, der kommercielt udnytter sin seksuelle tiltrækning. Nøgenmodellen bidrager til kunstværkets æstetiske kvaliteter.