Otto Fritz Meyerhof
tysk professor / From Wikipedia, the free encyclopedia
Otto Fritz Meyerhof ForMemRS (12. april 1884 – 6. oktober 1951) var en tysk læge og biokemiker , der vandt Nobelprisen i Fysiologi og Medicin i 1922.[2][3]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Otto Fritz Meyerhof | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
(1884-04-12)12. april 1884 Hanover, Kongeriget Preussen, Tyskland |
Død |
6. oktober 1951 (67 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Nationalitet | Tysk |
Far | Felix Meyerhof[1] |
Mor | Bettina Meyerhof |
Børn |
George Geoffrey Meyerhof, Walter Meyerhof |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Strasbourg Universitet Heidelberg Universitet |
Medlem af |
Royal Society (fra 1937), National Academy of Sciences (fra 1949), Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1931-1937, fra 1947) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiolog, psykiater, biokemiker |
Fagområde | Biokemi |
Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Christian-Albrechts-Universität, University of Pennsylvania |
Arbejdssted | Kiel |
Kendt for | Forholdet mellem indtaget af ilt og mælkesyres metabolisme i musklen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1937), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1922) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Nobelprisen i medicin 1922 |