Per Christiansen (arkitekt)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Per Svend Christiansen (født Lasson 20. oktober 1919 i København, død 28. januar 2002[1]) var en dansk arkitekt.
- Der er flere personer med dette navn, se Per Christiansen (flertydig).
Per Christiansen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. oktober 1919 |
Død | 28. januar 2002 (82 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans forældre var Svend G. Lasson og Carla Jørgensen, som lærte hinanden at kende, da Svend G. Lasson var løjtnant på Kronborg. Faderen blev senere en kendt teatermaler. Moderens morfaderen var den dengang kendte fotograf Rudolf Jørgensen fra Helsingør. Forældrene blev siden skilt, og Per Christiansen voksede derfor op hos sin mor Carla og hans stedfar Lauritz Christiansen, som hans mor havde lært at kende under nogle sommerferier i Snekkersten. Carla og Lauritz blev gift og Lauritz adopterede Per Christiansen og broderen Ole, som samtidig skiftede efternavn fra Lasson til Christiansen.
Efter realeksamen stod Per Christiansen i tømrerlære hos tømrermester Oluf Larsen i Espergærde. Efter sin svendeprøve læste han på Bygmesterskolen i København, hvor han blev bygningskonstruktør. Han påbegyndte arkitektstudiet på Kunstakademiets Arkitektskole, men blev aldrig færdig. I slutningen af 1940'erne etablerede han en tegnestue sammen med studiekammeraten Peer Bruun.