Rudolf Gundersen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rudolf Gundersen (født 6. december 1879, død 21. august 1946) var en norsk skøjtehurtigløber, der var blandt verdens bedste i årene omkring 1900.
Rudolf Gundersen | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
6. december 1879 Oslo, Norge |
Død | 21. august 1946 (66 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skøjteløber |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han debuterede i de norske allround-mesterskaber 1899, hvor han blev nummer to, en præstation han gentog det følgende år. I 1901 blev han norsk og europæisk mester, og han blev ligeledes europæisk mester i 1904 og 1906. Ved sidstnævnte mesterskab i Davos satte han sin eneste verdensrekord, der faldt i 500 m disciplinen i tiden 44,8 sekunder. Hans dominerende stilling i de europæiske mesterskaber illustreres af, at han i de fire mesterskaber, han deltog i, sluttede på første= eller andenpladsen i samtlige discipliner med i alt ti første- og seks andenpladser.[1][2][3]
Gundersen var desuden kendt for sin skøjtestil, der indbragte ham flere priser. Efter at have trukket sig tilbage fra eliteidrætten fortsatte han med veteranskøjteløb i adskillige år. I 1934 blev han udnævnt til æresmedlem af sin klub, Oslo Skøiteklub.