Schwäbische Alb
From Wikipedia, the free encyclopedia
Schwäbische Alb er et plateau i Baden-Württemberg i Tyskland som strækker sig 220 km fra sydvest til nordøst og er 40 til 70 km bredt. Bjergkæden er kaldt op efter regionen Schwaben.
Schwäbische Alb grænser til Donau i syd og de øvre dele af Neckar i nord. I sydvest stiger de op mod de højere bjerge i Schwarzwald. Det højeste bjerg i Schwäbische Alb er Lemberg på 1.015 meter over havet. Det høje plateau hælder svagt mod øst. Vestkanten er en brat klippe (kaldet Albtrauf eller Albanstieg), som er 400 meter høj og er dækket af skov. Schwäbische Alb er et yndet rekreationsområde for beboerne i industricentrene i området.
Et område på 845,25 km² blev i 2008 udpeget til biosfærereservat under UNESCOs Menneske og biosfære-programmet.[1]