Vandringsmanden
film fra 1979 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vandringsmanden (russisk: Сталкер, translit.: Stalker) er en sovjetisk science fiction spillefilm fra 1979 instrueret af Andrej Tarkovskij og optaget i Mosfilm-studierne.[2][3] Filmens manuskript er skrevet af Arkadij og Boris Strugatskij og er løst baseret på brødrenes roman Piknik na obotjine[lower-alpha 1] fra 1972. Filmen indeholder elementer af science fiction kombineret med temaer om filosofi, psykologi og teologi.[4]
Vandringsmanden | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Arthouse science fiction-film, kunstfilm, dramafilm, science fiction-film |
Instrueret af | Andrej Tarkovskij |
Manuskript af | Boris Strugatskij, Arkadij Strugatskij, Andrej Tarkovskij |
Baseret på | Picknick vid vägkanten[1] |
Medvirkende | Alisa Frejndlikh, Vladimir Zamanskiy, Mykola Hrynko, Aleksandr Kajdanovskij, Anatoly Solonitsyn |
Fotografering | Aleksandr Knjazjinskij, Leonid Kalasjnikov, Georgij Rerberg |
Scenografi | Andrej Tarkovskij |
Musik af | Eduard Artemjev |
Distributør | Goskino |
Udgivelsesdato | 25. maj 1979 (Sovjetunionen), 1979 |
Censur | Tilladt for børn over 15 år |
Længde | 163 min. |
Oprindelsesland | Sovjetunionen |
Sprog | Russisk |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Filmen anses som et af Andrej Tarkovskijs mest betydningsfulde værker.[5] Sammen med hans film Den yderste dom, Solaris og Spejlet er Vandringsmanden med jævne mellemrum inkluderet på listerne over de bedste film gennem tiden.[6][7][8]
Produktionen af filmen var ledsaget af mange problemer og tog omkring tre år at færdiggøre. Filmen var den sidste, Tarkovskij indspillede i Sovjetunionen.
Filmen havde premiere i USSR den 19. maj 1980 og fik dansk premiere den 24. august 1981 i Grand i København. [9] Tarkovskij modtog for filmen en specialpris ved Filmfestivalen i Cannes i 1980.[10]