Værnepligt
From Wikipedia, the free encyclopedia
Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær. I dag har mange lande værnepligt, men mange andre lande har afskaffet den og satser på et rent professionelt forsvar.
I visse lande har der været dødsstraf eller anden straf for at undvige værnepligten,[5] og borgerrettighedsgrupper i forskellige lande har kritiseret værnepligten for at være rent slaveri.[6]
Værnepligt kendes fra den franske revolution, da der i 1793 blev indført almen værnepligt for at forsvare fædrelandet. Napoleon oprettede sin Grande Armée, og afhang for sine erobringer helt af en sådan tilgang på rekrutter som kun værnepligten åbner for. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 blev der stille omkring systemet; men fra 1870'erne blev værnepligt almindeligt. Det sidste land i Europa var Storbritannien i 1916. Under anden verdenskrig hvilede hele krigsførselen på den alment accepterede forudsætning, at staten havde myndighed til at udskrive alle borgere til krigstjeneste. I Storbritannien var der kvindelig værnepligt. Sovjetunionen havde hele hærafdelinger bestående af kvinder.[7]