Skulderavfyrt luftvernmissil
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skulderavfyrt luftvernmissil (engelsk man-portable air-defense system) er eit lett luftvernmissil til bruk i små militære einingar. Dei kan nyttast til å skyte ned lågtflygande fly og helikopter.
Opprydding: Denne artikkelen kan ha godt av ei opprydding. Sjå korleis du redigerer ei side og stilmanualen for hjelp. |
Missilet vart utvikla på 1940-talet og fått stor merksemd dei siste 30 åra fram til 2017 fordi ei rad kommersielle fly har vorte nedskotne av desse missila.[1]
25 land, inkludert Sverige, UK, USA og Russland produserar slike missil.[2][3] Innehav, eksport, kjøp og salg av slike våpen er strengt kontrollert, av di dei er så farlege for sivil luftfart.[4][5]
Missila er omlag 1,5-1,8 meter lange og veg 18 kilo. Dei kan avfyrast på 10 kilometers hald og skotvidda er 6 kilometer med maksimal høgde 5000 meter. Fly i 6000 meters høgde er relativt trygge.[6] bortsett frå FIM-92 Stinger (1996 versjon) som har ei skotvidde på 7600 meter.[7]
SA-18 (Igla) missilet med avfyringsrøyr og gripehandtak - pluss ein SA-16 (Igla-1) missil og avfyringsrøyr